Omtale:
"Karin Toftild malede allerede som ganske ung, men valgte dog at fuldføre sin uddannelse som tegner og grafiker på Kunsthåndværkerskolen i Kolding. Det blev dog under et flerårigt ophold i Norge, at hun for alvor kom i gang med at male og samtidig nåede op i de store formater, som hun stadig arbejder ud fra.
Det nære nordiske landskab blev gennemgående inspirationskilde, der siden er udbygget med figurationer, der leder tanken hen på myter og drømmeagtige oplevelser. Hendes palet er farvestærk og kontrastfyldt, hvilket understreges af de markante bearbejdninger, der fremtræder i farven under selve arbejdet. Hun bruger gerne spateler og andre former for værktøj, der tvinger farven frem over fladen, hvilket giver gennemskinnelighed og perspektiv."
Lisbeth Tolstrup i Weilbachs Kunstner Leksikon
 
Se også:
C. F. Garde i Århus Stiftstidende, 6. 9. 1991; Ove Lilleør i Aalborg Stiftstidende, 19. 10. 1991; Lisbeth Tolstrup i North Debat nr. 20, 1991; Lisbeth Tolstrup i personligt katalog 1992; Peter Michael Hornung i Politiken, 18. 10. 1993; Preben Hygum i Information, 20. 10. 1993; Erik Steffensen i Det Fri Aktuelt, 21. 10. 1993; Bent Irve i Dansk Kunst 94; Stig Krabbe Barfoed i Galleri 11, DR-TV, 21. 5. 1995; Leif Bøgh i Aalborg Stiftstidende, maj 1997; H. P. Jensen i Jyllands-Posten, 16. 5. 1997.